DIY knagerække med kroge

knage_06
Med et SU budget må man spare hvor man kan, og når nu vi er gør-det-selv mennesker, så bærer vores hjem bestemt også præg af dette. Det sker dog at vi (jeg) forelsker mig i dyrt trendy interiør, og i de fleste tilfælde må det blive ved forelskelsen, men ofte kan vi på den ene eller anden måde lave noget selv, der minder om.. det blev til (endnu) et gør-det-selv projekt, da jeg forelskede mig i nomess knagerækken, og så frygtelig gerne ville have en til at hænge i vores blå entre!

Det er egentlig ganske simpelt, hvis man har mulighed for at låne sig til en rundsav, hvis man da ikke selv ejer en.. så her kommer en DIY. Jeg håber den er udførlig nok, ellers er du meget velkommen til at efterlade en kommentar :)

MATERIALER:

MDF plade 16mm (Jeg fandt en rest hos silvan til 20 kr!)
Hulbor 18mm
Rundsav
Trælim
Skruer 3cm
Blyant og lineal/tommelstok
Træspartel
Sandpapir (fint)
Træmaling

Min knagerække er 79cm, dette er fordi det var bredden på den rest jeg fandt hos silvan, og det passede fint hvor knagerækken skulle hænge. Her i min guide vil jeg gå ud fra mine mål, men du kan sagtens lave forstykket længere eller kortere. De cm du ligger til på forsid-stykket, skal du også ligge til hylde-stykket :)

1. Start med at måle og markerer hylden (75,8×7,3cm) i den ene ende af pladen og forsiden (79x10cm) i den anden ende. Siderne saver du først senere. Marker herefter hvor hullerne skal bores på forsiden – start fra midten af pladen, og sæt et kryds 2,5 cm fra bunden, marker alle huller med 3 cm mellemrum hele vejen ud til hver side.
knage_01

2. Nu bore du alle hullerne med dit hulbor, før du saver delene ud.husk at bore fra den side, der skal være synlig når knagerækken er færdig, det kan godt flosse en smule på bagsiden.
knage_02

3. Nu skal du til at save hylde og forside. Hvis du bruger håndholdt rundsav, kan den være en ide, at sætte en lige stykke træ fast med skruetvinger, så du har en linje at følge, og dermed får en skarp lige kant.

4. Nu markerer du 2x sidestykker på pladen med målene: 10×7,5cm og saver til.

5. Nu markeres tre huller langs forsiden, 5cm fra bunden, og bores igennem pladen med et lille træbor. Disse er til at fastgøre hylden. Herefter markeres hullerne til at fastgøre de to sider i hver sin ende af forsiden 6cm fra bunden og 0,8cm ind fra kanten – igen bores igennem med lille træbor. De sidste to huller skal være på siderne, til at fastgøre siderne til hylden. 5cm fra bunden, og ca i midten – bor igennem igen. Undersænk alle hullerne med undersænker, eller et metalbor der svarer til hovederne på dine skruer.
knage_03

6. Nu er du klar til at samle delene, og her er det bedst at være to.. alle delene skal limes og skrues sammen. Start først med at lime den ene side på. Imens den ene person holder og sørger for, at det sidder lige ud for hinanden i kanten, så skruer en anden person fra forsiden og ind i siden. Så limes og skrues hylden på først fra forsiden, og bagefter fra siden. Til sidst sættes den anden side på med lim, og skrues fast fra forsiden, og så fra siden ind gennem hylden. Hvis siden ikke helt passer i kanten, kan du evt slibe lidt på hylden til det passer. Tør overskydende lim væk med en fugtig klud.
knage_04

7. Spartel alle skruehullerne med træfiller og lad tøre. Slib det hele pænt, og giv det 2-3lag maling og evt en gang lak.
knage_05

Til at hænge hylden op, skal du bruge to vinkelbeslag. Det kan gøres på flere måder, og det kommer an på hvilken slags væg der skal bære knagerækken. Der kan jo hurtigt komme meget vægt på, med så mange kroge 😉 Jeg har sat hylden op med et vinkelbeslag i hver side, og det fungerer rigtig fint!

Mine kroge har jeg købt hos Tiger :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *